-DET GÆLDER OM AT NYDE...




søndag den 8. maj 2011

Cykelslange-mobil-futteral…

Cykelmobil (2)

Hvis du læste indlægget “Køb bananer – SÅ kører det…” her på bloggen i fredags, så ved du også, at jeg trænger hårdt til en hjælpende hånd, når jeg skal trampe i pedalerne og have musik i øregangene på én og samme tid…

Jeg har brug for et futteral (sjovt og pusseløjerligt ord, ikk’?!), en holder, et etui, en sovepose…. Ét eller andet – kald det, hvad du vil…

Så i aftes fandt jeg min gamle, lappede cykelslange frem og gik i gang med at finde på… Jeg målte op, vendte og drejede mobilen og fandt ud af, hvad der egentlig var brug for. F.eks. skulle lyden jo gerne kunne komme både ud og ind – også, hvis jeg har glemt ørebøfferne hjemme på knagen i gangen…

Cykelmobil (4)Mobilen har højtaler både foroven og forneden, så de skulle jo stort set ikke dækkes til, ligesom stikket til hørebøfferne også gerne skulle være tilgængeligt.

Løsningen blev en tynd strop, som gik næsten hele vejen rundt. Den er syet fast forneden, går bagom og lukker med velcro foroven.

 

CykelmobilCykelslangestykket dækker ca. 2/3 af mobilen, og det er syet fast på armeret pressenning, som har flere gode egenskaber: Det holder sammen på cykelslangestykket, det er gennemsigtigt, så jeg kan betjene mobilens medieknapper i venstre side, og det gør, så mobilen er let at glide ned i futteralet.

 

 

Cykelmobil (1)

Bagpå syede jeg en del af en nøglestrop fast, så holderen nu kan klikkes fast om mit styr eller hvor jeg nu ellers kan få brug for at sætte den fast.

Der sad også en lille karabinhage fast i nøglesnoren. Den fik lov at følge med. Måske bliver den brugt til noget lige pludselig… Alt i alt en specialsyet løsning til mig og min musik!

Det er rigtig dejligt at arbejde med cykelslanger! Du skulle tage at prøve… Start med et lille kig hos Maria Kirkeby, som har en rigtig fin anvisning på, hvordan man kommer i gang.

 

Rigtig God fornøjelse !

8 kommentarer:

  1. Har glædet mig til at de hvad du fandt på - god løsning og super fedt resultat

    SvarSlet
  2. Tak! Jeg var også selv lidt spændt på, hvad jeg kunne finde frem til...
    God søndag!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth.
    Den er da så fin.
    Tillykke med den og tak for linket.
    God søndag.
    Kh Maria

    SvarSlet
  4. Hej LisBeth

    Den er jo både cool og praktisk. Respekt for dig for at finde og lave en kreativ løsning på din udfordring!!

    Knus og god søndag
    Rikke

    SvarSlet
  5. Hej Maria og Rikke! Tak for jeres søndagshilsener med de rare ord! Ha' en fortsat god dag!
    -Kh. LisBeth.

    SvarSlet
  6. WOW..., den var både dekorativ og veldig kreativt laget... :O) Kjempeflott!

    Ble veldig inspirert akkurat nå!

    Ønsker deg fine mai dager!

    SvarSlet
  7. Hej Synnøve! Det er dejligt at kunne sende lidt inspiration videre og dejligt at se, at du har været på besøg på boggen!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  8. Du er altså så hittepåsom! Den er fed og smart og praktisk på en gang.

    Kram

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...