Dagens gode gerning

 

“HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD…

HOLD KÆFT, HVOR ER JEG GOD!”…

… råbte jeg ud over haven i aftes, da jeg rejste mig op og strakte armene i vejret!

Jeg havde taget mig sammen og kravlet hele indkørslen rundt på alle fire med håndkultivator, kost, skumunderlag til knæene og en papkasse til ukrudt. En fredag aften med knaldende hovedpine… Jeg ved ikke lige, hvor overskudet kom fra, men det føltes virkelig godt at trodse hovedpinen og få gjort “Dagens gode gerning” i stedet for bare at miste resten af dagen inde i sofaen! Hovedpinen ville jo være der uanset hvad, og den friske luft, roen og fordybelsen gjorde godt...

Det eneste, der egentlig kunne forstyrre mig var Holly, der ind imellem så sit snit til lige at hapse min lille håndkost og løbe triumferende afsted med den med hovedet højt løftet. Der er jo endnu ikke så langt fra hendes mund og ned til jorden, og sådan en kost er vel omkring en 25 – 30 cm. lang!

I dag har jeg planer om endnu et “Dagens gode gerning”-projekt. Planen inbefatter noget med familien, Dansk Cyklistforbund og en familiecykeltur i Viborg. Vi var med sidste år, og det var virkelig hyggeligt!

Det er blevet til alt for mange kilometer i bil og alt for få på cykel denne sommer… Så nu skal der cykles lidt i dag…

Har du  et “Dagens gode gerning” – projekt???

På barsel…

Jeg er (vist) gået på orlov fra bloggen… Nærmere bestemt “virtuel barselsorlov på ubestemt tid for hundehvalpes nybagte menneske-forældre ”!

Jeg vil ikke sige, at mit liv har taget en hel kolbøtte. Det er ikke ligesom dengang, jeg blev mor, meeen tiden er for en tid blevet fyldt godt og grundigt ud med noget andet end hæklerier og blog-skriblerier ...De dér stunder, hvor jeg indtil for nylig kunne nappede mig en lille pause i dagens program, (og sidde og surfe på nettet og skrive på bloggen), de er for en stund skiftet ud med:

-At få Holly til at tisse af ude i haven efter en god nats søvn. (Eller midt i en…)

-At være på hvalpekursus.

-At gå ture med Holly og møde en masse søde mennesker, der gerne vil nussse og ae hende.

-At finde ud af, hvordan hunde af forskellig størrelse og forskellig alder bedst mødes, så det bliver et ligeværdigt møde .

-At læse om hundepsykologi. (Anders Hallgren er genial!)

-At nyde Holly’s dejlige samvær både inde, ude, på gåtur og på biltur.

-At nyde synet af, når hun møder alverdens nye ting for første gang. Det er virkelig sjovt at se! Desværre har jeg ikke et billede af første gang hun oplevede en bil, der kom kørende i høj fartude på vejen , men jeg kan stadig se for mig, hvordan hun kastede sig sidelæns ind i hækken!

 

 

 

Til gengæld har jeg her et billede, som jeg snuppede af hende, da hun så sit eget spejlbillede i en butiksrude. Hvis du ser godt efter, kan du se, at den anden hund ser ud til at være venligt stemt… Heldigt!

 

 

 

 

 

 

 

 

…Og tiden bliver brugt på at finde noget, som Holly gerne må bruge hendes små, kløende mælketænder på!

 

 

 

 

-Så næste gang du undrer dig over, at der går lidt længe mellem indlæggene om frihækling her på bloggen, så tænk på, at det godt kan være svært at koncentrere sig om at hækle, mens man har en hundesnor i den ene hånd og en godbid i den anden!

Hav en fornøjelig søndag aften!

 

Friday is my HOLLY-day!

De sidste billeder, fra min ferie i Prag, er billeder med “H” for Holly…

Tankerne kredsede om hende – og tiden skulle bruges kreativt…

Her er de collager, jeg fik lavet… Og i morgen flytter Holly ind…

… for Holly!

HEEELT ned i gear!

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at gå hen ad en strand uden at gå fuldstændig på vågeblus indvendig! Øjnene scanner mosaikken af sten foran mig, mens alt omkring mig fortaber sig i en tåge af meditativ fordybelse… Lyde, bekymringer, krav… Psst!   Der er sten, der bare MÅ med hjem – koste, hvad det koste vil! Og der er sten, der bare MÅ stables i høje tårne – nogle sten er bedre til det end andre…

Jeg kan desværre ikke selv tage æren for at have bygget de imponerende tårne, du kan se på billederne her. Jeg stod bare lige pludselig foran dem i aftes, da jeg var på en aftentur ved Jammerbugten. Tårnene stod bare dér og stod, og alle, der kom i nærheden af dem, gik i stå for en tid og måtte nyde synet af den sjove blanding af naturskabte, organiske former og menneskeskabt præcisionsarbejde…! Jeg var ingen undtagelse :o)

Med et smil om læben, trissede jeg bagefter dem, som jeg egentlig var ude at gå tur sammen med. De var allerede langt oppe i klitterne. Det er ikke alle, der har hang til sten…

Hunde i Prag – del 3

Kan du lide hunde? Ellers skal du skynde dig at zappe videre lige nu! For her handler det særlig meget om hunde for tiden – og dette indlæg bliver ingen undtagelse!

Som jeg fortalte tidligere, havde jeg både øjne og kamera indstillet til at finde hunde i gadebilledet, da jeg var på sommerferie i Prag! Det var lidt sjovt at se Prag fra en hunds vinkel – kig med engang:

Uanset, hvor jeg gik, fangede mit blik de mange hunde, der gik pænt i snor, gik uden snor eller måske gik i dobbeltsnor med sin bedste hundeven. Andre hunde stod pænt og ventede udenfor den butik, hvor deres menneske arbejdede eller gik hjemmevant rundt i de smalle gader med mennesket 50 meter bagude… Byen er fuld af lygtepæle, pullerter, portåbninger og vægge, der gemmer på mange spændende informationer, som vi mennesker ikke forstår os på, og som vi derfor anser for at være ganske kedelige og uinteressante. For hunde må det være som at passere en storskærm, hvor man lige netop kan nå at orientere sig på sin vej, før man bliver trukket med videre; mennesker fatter så lidt…På Karlsbroen gik modige hunde og fandt den sikreste vej gennem mængden af de mange menneskeben, der passerede i alle retninger. Nogle hunde havde deres liv der og gik pænt og tiltrak sig folks opmærksomhed, mens deres menneske optrådte, solgte souvenirs eller tegnede karikaturtegninger. Rundt om i Prag fandt jeg også en anderledes slags hunde: En broncehund holdt vagt ved én butik, mens en lodden kufferthund med håndtag i ryggen holdt vagt ved en anden. De blev klappet kærligt begge to, før vi slentrede videre gennem de mange hyggelige gader… Og dem var der HUND-redvis af…

Hunde i Prag – del 2

På min tur rundt i Prag så jeg ikke kun de imødekommende og venlige hundeskilte, som jeg viste jer i min første del af fotoserien om “Hunde i Prag”. Her kommer min anden del – den handler om alt det, hunde og deres mennesker ikke må…

 Her er medlemmer af Tjekkisk Kennel Klub

tilsyneladende ikke velsete!

Det tjekkiske postvæsen vil ikke have tissende hunde på besøg!

-Og det kan man vel egentlig ikke fortænke dem i…

Her må der på det bestemteste ikke komme

små, vimsende og glade hunde!

Her skal skottehunde altid huske sikkerhedsselen!

Her må hunde bare generelt ikke være!

-Om så de står så stille som en statue, så er svaret bare NEJ!

Her er der vist tale om racediskriminering;

Labrador Retrivere, Formel 1-hunde og lignende racer

er forment adgang!

Retrivere, der løber fra deres menneske, skal ikke tro,

at de kan få lov til at stå her og vente på dem!

Det er bare med at være opmærksom,

når man lufter hund i Skilteskoven…

“Holly-day”

Den anden dag fik vi fornemt  besøg: Vores lille Holly kom til Viborg sammen med alle sine brødre for at blive dyrlægetjekket, chippet og vaccineret. Det er nemlig så heldigt, at racens dygtigste dyrlæge - ja landets eneste racespecialist er vores egen dyrlæge gennem mere end 20 år! Helt fantastisk og pudsigt! Så jeg skulle naturligvis med og følge Hollys første tur på dyrlægens bord! Hun klarede det fint, men var ikke helt tilfreds med situationen; dyrlægen forsøgte ellers at bestikke hende med et par godbidder, men det passede ikke lige Holly, så hun spyttede dem bare ud igen…Bagefter kom alle hvalpene med hjem til os og fik et længe ventet måltid, en masse klap, beundring, leg og nusseri af både vores børn og et par stykker mere… Det var rigtig dejligt og virkelig en god oplevelse for både børn og hvalpe.

…Men åh, hvor blev de altså trætte efter et stykke tid, og pludselig lå de alle 5 (eller er der 6?) draperet ud over ganggulvet.

Allerdejligst af alle var nu hende her, som bare slet ikke vidste,

at det var hendes kommende hjem, de var på besøg i…

Der er under to uger til hun skal bo her!

Hunde i Prag – del 1

På min ferie i Prag, var jeg på jagt efter billeder til forskellige temaer. Et af de virkelig hotte temaer var hunde, fordi mit hovede i døgndrift er hjemsøgt af tanker om disse dejlige, firbenede skabninger.

Der går ikke så længe nu, før vores lille Holly indtager hjemmet, og imens jeg går og venter på familieforøgelsen i august, må jeg jo få afløb for alle mine hundetanker på en eller anden måde. F.eks. bestemte jeg mig for at have fokus på hunde og alt omkring deres liv og færden, mens jeg opholdt mig i Prag. Det kommer der flere fotoserier om. Her er den første – den handler om alt det, hunde og deres mennesker gerne må i Prag…

Her må selv tegneseriefigurer lufte deres hunde!

 

 

Metrohunde skal have mundkurv på og sidde pænt på arm, når de kører på de rullende trapper!

 

 

 

 

 

 

 

Her kan hundens bedste ven se sig lidt omkring, mens hunden selv får sig en lille tår over tørsten.

 

 

 

 

 

 

Hold din hund i kort line og stå HELT stille!

Hold din hund i kort line og lig HELT stille på asfalten!

Hunde er velkomne til at ligge HELT fladt på asfalten

-uden line på! 

Pæle påsat papirs-pølseposer…

Prutter pragske pekingesere på Prags pæne parkplæner, putter pertentlige, pragske personer problematiske pølser praktisk på plads!

 

LEGO-hunde er velkomne til

at løbe frit omkring i parken!

 

 

 

 

LEGO-hunde må gå i snor

her i parken!

 

 

 

Hundebar under bordet på en restaurant. 

 

Hunde-pitstop på sidste stejle og afgørende etape op til borgen Karlstejn.

 

 

“Your thirsty dog can drink here!”

Prags politi er MEGET hundevenlige! De parkerer på byens torve i varevogne, hvorfra de servicerer og hjælper alle, der måtte ønske det… -Og også deres tørstige venner!

Det kan man da kalde hunde-service!

Står tiden stille i Prag ?

Tiden stod i hvert fald stille herinde på bloggen i en hel sommerferie… Og det føltes også som om den stod stille i Prag, hvor jeg tog til, men en af de billedcollager, jeg gik og samlede ind til med mit kamera viser, at klokken slår og tiden går. Sommerferie eller ej!

Funktionelle ure fra metro- og tramstationer. Smukke ure fra kirketårne og endnu et smukt ur, der viser tiden til alle verdenshjørner og bare står der og pynter midt i gadebilledet. Et ur, der danner et naturligt centrum i et gadekryds, hvor mange mennesker har fornøjelse af at kunne følge tiden mens de er på vej. Alle sammen ure, der er en del af det helhedsindtryk, jeg fik med mig fra Prag denne gang.

Jeg elsker at gå og finde billeder til årets fototemaer, imens vi går omkring i de små, “turistede” gader og gyder. -Og i de kedelige gader med trafik, kedelige butikker, almindeligt liv uden særlig mange turister. I de fantastiske parker, foran kirkerne og på broerne. Der kommer billedtemaer her på bloggen inden så længe. Alle sammen fra årets sommerferie i Prag set gennem forskellige “linser”…  

Jeg har tabt mit hjerte til Prag for rigtig mange år siden,

og jeg vender tilbage igen og igen…