-DET GÆLDER OM AT NYDE...




mandag den 23. november 2009

Kollektiv trafik og grydelapper...

Jeg burde nok køre lidt mere med bus...
I dag tog jeg bussen hjem fra byen efter at have været igang hele dagen. Det plejer jeg ellers ikke - altså det med at køre med bus! Engang, tidligere i livet var det noget, der hørte hverdagen til, og da var der egentlig ikke noget hyggeligt ved det, men nu gik jeg faktisk og glædede mig hele vejen op til busterminalen. Jeg ville nyde de ca. 10 minutter alene på et oplyst bussæde sammen med min kommende grydelap og en hæklenål...

Det kan stærkt anbefales! Det er MEGET lettere at hækle, når man kører i bus, end når man kører i bil! Det er nemlig smadder-svært, specielt, når man kommer til en rundkørsel ;O)

Politikerne har på det sidste overgået hinanden med gode idé'er til, hvordan man kan udbygge den kollektive trafik, ja ligefrem gøre den gratis. Personligt er jeg overbevist om, at det vil være et positivt boost til mange hækleres vinter-depressions-truede sind!

Tænk, at kunne kaste sig ind på sædet i en bus klokken meget tidligt om morgenen, hækle sig vågen med et krus gratis morgenkaffe serveret i en kopholder bag på sædet foran, for til sidst at blive sat af lige ved døren... Jeg ville møde på arbejde med et mildt smil og en glat pande, hver morgen!

1 kommentar:

  1. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Gad vide om de også medtænker alle os her udenfor Viborg og alle dem ude west på? Så vi ikke behøvede to biler eller var afhængige af samkørsel med andre og dermed fik længere arbejdsdage for at alting kunne hænge sammen? Jeg X'er fingre for at de gør det :o)

    Lisbeth: Jeg vil MEGET gerne på besøg hos jer på den anden side skolegården og se portrætter. Måske I kunne lokkes på besøg for at se dyr? De er blevet udstillet på den lange gang og det ser SÅ godt ud... synes den stolte lærer ;o)

    KH

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...