Så var det i dag, der skulle brændes raku! Det var en fantastisk proces, der var forbundet med spænding og forventning - der var magi i luften! Fritterbørn og børnehavebørn myldrede til og fra, gik i vejen, blev sendt væk, når noget skulle ske i en fart. De hjalp til med ovnene, varmede sig ved "kighullet" i låget og snakken gik. Nogle af børnene havde tydeligvis prøvet det før, og de delte ud af deres VIP-viden; ind imellem hørtes en lettere ophidselse i en af stemmerne: "Der er over 1000 graders varme dernede i tønden!!!"
Alle fik sig SÅDAN en på opleveren; det øsregnede og var koldt. Savsmulden oste og brød af og til i brand. Gasbrænderne hvæsede advarende og stolte børn og voksne viste deres smukke resultater frem for hinanden.
Ind imellem skete det, at en kant brækkede, et låg gik i stykker, farverne eller krakeleringerne opførte sig anderledes end man havde håbet... Det var et sats, et eksperiment med materialer, farver, former, temperaturer, erfaring. Det var intense oplevelser for alle, der kom og var der...
Krukken overlevede "fødslen", forvandlingen, det store drama... og endte snart efter på bordet ved formiddagsmaden med fyrfadslys i. Min flok af forventningsfulde børnehavebørn, havde oplevet "Det dér baraku" for første gang... men bestemt ikke sidste! 
Det er bare rigtigt fedt det raku.. Vi var på galleri borris i sparkær i august, hvor de havde en tysk raku brænder på besøg. Han lavede virkeligt fine ting og vi købte 2 svampe.. Kan godt li den krakelerer, det giver det et fantastisk flot udtryk...
SvarSlet