En lang, dejlig og afslappende dag ville snart gå på hæld... Det kunne vi se på lyset... Fire kåde drenge og jeg begav os mod kælkebakken; tre havde bobslæder med og en havde langrendsski på skulderen.
Alle havde tisset af... troede jeg... Indtil ham med skiene pludselig fik travlt og sagde "Åh, Mor... Hvis jeg nu skynder mig at løbe i forvejen og finder en busk, er du så ikke sød at tage dem her?" Og jo, det var jeg da!
Jeg havde i forvejen tasken på ryggen med kamera, skorper, en liter vand og 5 plasticglas (Jeg er tredobbelt belastet med pakæsel-gener... gammel spejder, pædagog - og MOR). Så jeg travede afsted bag de mange, raske drenge med taske på ryggen, ski og stave over skulderen og en stor pose-taske i venstre hånd, som ville slæbe hen ad jorden, hvis ikke jeg løftede den et par cm. - hele tiden... Nå, men han nåede det!
Drengene havde nogle vilde stunts - ikke mindst "ham med skiene", som er en ret vild nybegynder. Han kæmpede sig op på den høje bakke for derefter at tage turen i vild fart, ende næsten i spagat for til sidst at få en "mega mavepumper".
Bagefter kom det lidt forsinket:
"Mor - hvordan bremser man egentlig sådan nogle her?"
Han skal nok nå langt, hvis han overlever sin barndom! ;O)
Vi nåede at være længe på den dejlige kælkebakke før dagens sidste solstråler var helt væk og vinden begyndte at bide i kinderne.
Der er en god udsigt fra toppen ud over plantagen - og sørme om ikke også vi kunne se vores dejlige hus dernede i dalen i det fjerne...
Hjem, kære hjem... Afsted med os - hjem til brændeovnen og aftensmaden. Hjem til en god film, dynen i sofaen og for pakæselets vedkommende: Hækletøjet, som måske bliver noget til den nye shop...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!