Så er dén hue pimpet!

Min dejlige niece Maja havde en rigtig god og blød djævlehue på, da hun var på besøg i dag. Sådan en, som bare luner lige præcis dér, hvor den skal!

Den havde tilhørt storebror Malthe, og den vårgrønne farve kunne sagtens gå til en pige også!

-Men da familien skulle ud af døren, blev min søster og jeg nu hurtigt enige om, at det kunne være genialt at pimpe den lidt op, så der kom lidt tøseri over den; jeg havde frie hænder ...

-Som sagt, så gjort!

SÅDAN blev Maja Sofie's barnevogntæppe!

SÅDAN kom Maja Sofie's

barnevognstæppe til at se ud!

(- Ja, den søde Maja kom til at hedde Maja Sofie !)

Jeg har simpelthen hæklet i døgndrift de sidste døgn... Faktisk slap jeg først tæppet 29 minutter før vi skulle være i kirken...

...Jeg blev ca. 99 % færdig; mangler desværre at hækle den højre kant ca. 5 cm. bredere fra toppen og ca. halvvejs ned langs siden. Det gør jeg i nærmeste fremtid, en dag, hvor der er kaffe på kanden hos min søster og hendes dejlige familie...

Resten af tæppet blev hæklet 100 % færdigt, dampet og hæftet. I orden og parat til at blive overrakt til min underskønne niece Maja Sofie, som nu ikke længere behøver at varme sig i sin storebrors barnevognstæppe!

Her holder min svigerinde og min søster begge barnevognstæpper op til ære for kameraet. Det var sjovt at se tæpperne ved siden af hinanden. Maja's blev lidt længere end Malthe's, og ser ud til at være betydelig smallere, men det er nu vinklen, der snyder.Ud over farvevalget, er der en anden stor forskel på tæpperne - nemlig den tøsede detalje med picotkanten på Maja's tæppe. Den skifter farve, når en ny farve "rammer" kanten. Det giver en sød effekt!

Det er en meget underlig fornemmelse at forære så stort et projekt væk! Der er hundredvis af timer i det, jeg har overvejet enhver detalje mere end een gang, trevlet op og gjort om hundredevis af gange... og pludselig er det her ikke længere...

Godt, at begge tæpper er i gode hænder! Der er ikke mange mennesker i denne Verden, som jeg vil lave et SÅ stort arbejde til...

Min søsters børn er et par af de få!

14 timer tilbage...

Når jeg det ???

2 dage tilbage...

Sådan her ser mit spisebord ud lige nu!

kreativt rod...

2 dage tilbage...

Jeg har travlt, men blogger ?!

Ren overspringshandling og hæklepause !

Fortsæt!

Noget om svigermødre, solsikker og kanelstænger...

Hvert år har jeg det samme væddemål med min søde svigermor! Vi tager det dødsens alvorligt, for den, der taber, skal give kanelstang til kaffen!

Vi vædder om, hvem der har den højeste solsikke, og de sidste mange år har jeg tabt, da det desværre kun var de solsikker, som fuglene havde sået for mig, der dukkede frem rundt om i haven... Og de var ikke ret høje!

I år prøvede jeg så noget nyt: Jeg købte to poser solsikkefrø: Én med kæmpesolsikker og én med dværgsolsikker.

FORSIGTIGT pillede jeg poserne op i bunden og byttede rundt på frøene, hvorefter jeg limede begge poser sirligt til igen.

Svigermor anede ikke uråd, da jeg gav hende posen med en frisk kommentar bag et halvkvalt grin. Py ha - SÅ langt, SÅ godt...

Hendes solsikker voksede - men blev dog noget lave i det og med mange hoveder, fortalte hun mig undrende en dag...

...Mine blev ædt af snegle... (Hvem tænkte lige på Nemesis her?!)

ØV! Jeg havde sådan glædet mig til at nyde grineflippet sammen med hende! Men det kommer! For nu har jeg nemlig lige opdaget, at mine små fugle i haven har sået den fineste solsikke, som på nuværende tidspunkt rager 179 cm. op over jordens overflade!

Jeg er spændt på, hvad hun siger...

(Du kan læse afslutningsindlægget HER)

Årets væddemål skal snart afgøres!

I skal forresten lige se, hvad et af mine andre træer gemmer på: Den flotteste jordbærplante - sået af fuglene!

Det er sjovt, hvad sådan en gammel have har af finurligheder!

Hav en dejlig efterårsdag - og husk at se efter solsikker i din have...

Mens hun venter på tæppet...

Stakkels, stakkels Prinsesse Maja !

Prinsesse Maja må gå så grueligt meget igennem, mens hun venter på sit eget tæppe... Her er hun blevet puttet i en balje med sin storebrors barnevognstæppe omkring sig...

Det skal åbenbart være skidt,

før det kan blive godt ;o)

Hilsen fra Nabokonen...

Her skal I bare se indholdet af den fine pakke, jeg modtog fra min kære nabokone...

Jeg blev simpelthen SÅ glad, da jeg opdagede, at jeg blev en af de tre heldige vindere af Rikke Ekelunds give-away.

Nej, jeg må starte et andet sted: I skal simpelthen have historien om min "Nabokone"! Hun er jo "kun" min cyberspace-nabokone... I det virkelige liv bor vi i hver vores ende af landet, og vi har aldrig drukket rigtig kaffe eller the sammen. Højest et virtuelt krus i tankerne, hvor vi gerne lige smutter forbi hos hinanden og nyder den andens frihækle-nørde-idé-bloggeri. Det hele startede vist cirka HER i kommentarerne under dette indlæg fra den 16. marts 2010.

Inspirationen flyder lige som den skal, og jeg bliver altid så glad hver gang jeg ser, at Rikke har været forbi eller har droppet endnu et dejligt indlæg af på sin blog, "Fru Ekelund i Hæklehopla". Du skulle tage og smutte ind omkring hendes dejlige blok - og husk endelig også at kigge ind på hendes gamle blog, "Hækledrømme".

Tak for mobiltasken, søde Nabokone.

Jeg gi'r kaffe i morgen, hvis bare du kommer!

Kom bare i gang med bytteriet...

Da jeg kiggede dagens liste af nye blogindlæg igennem, faldt mit blik pludselige på en solsorte-ugle, som jeg kendte ganske godt... Den var på Maria Kirkebys indlæg om vores blog-bytteri i april, hvor vi mødtes med 48 andre hyggelige bloggere i Silkeborg.

Maria fik denne solsorte-ugle og dette hårspænde af mig...

...og jeg fik denne fantastisk dejlige cykelsange-pung af hende.

Det var sjovt, pludselig at sidde og læse om det igen. Mit indlæg fra dengang, kan du se her.

Jeg kan virkelig anbefale alle I andre at kaste jer ud i bytteri på kryds og tværs af blogverdenen... Det er dejligt!

Man kan jo altid spørge en anden, om vedkommende kunne tænke sig at bytte med noget at det, man selv har lavet / ligger inde med. Det kan aldrig gå værre, end at svaret er et venligt "nej tak".

Held og lykke med bytteriet!

(Mine bytte - og - eller købe-emner finder du her...)

BARNEVOGNS-TÆPPESTATUS...

Tja, jeg BURDE sidde og hækle, men jeg HAR allerede været i gang flere timer i dag, og smerter forplanter sig fra skulder til albue og håndled...

Så jeg GØR faktisk klogt i at lade det ligge lidt - og så foretage lidt andre bevægelser med mine hænder. "Det lød fand'me godt, Chef... Det lød som den rigtige forklaring!" (En kommentar, som kun er sjov for dem, der kender "Chris & Chokoladefabrikken" til hudløshed ;o) - Men så er den også RIGTIG SJOV!) Undskyld til alle jer derude, som nu sidder måbende og tror, at det rabler helt for mig... Jeg har muligvis fået smitsom hæklenitis !!!

Billedet blev taget i det dårlige aftenlys her i stuen og viser kun et mindre udsnit af tæppet, som bare SKAL være færdig om 12 dage. Fra nu af, kommer der ikke større billeder af det, før det er givet i dåbsgave til søde, lille Maja...

Jeg VED nemlig, at min søster kigger forbi bloggen her ind imellem... Og hun skal helst ikke have styret sin nysgerrighed helt.

Nu er det godnat herfra - armen skal sove - og jeg må hellere følge med!

U-HELDIG & HELDIG RAD...

Tænk engang, at jeg skulle være SÅ heldig at vinde i min søde "blog nabo", Fru. Ekelunds Give away...

Jeg er både super u-heldig

og super heldig!

Dagen startede nemlig med, at min bærbare computer lavede "shut-down-strejke" allerede før kaffen var løbet gennem maskinen! ØV - ØV - og atter ØV! Den er færdig - kaput... Med alt, hvad det indebærer af formattering, timers forsøg på genoplivning og slutteligt en mindre operation, der resulterede i en raslende harddisk, som nu skal skiftes ud med en ny.

Tankerne har kredset om alt det, der er gået tabt. Alt det, jeg bliver i tvivl om, om jeg nu også fik flyttet over på den eksterne harddisk... SUK!

Og så alligevel, da jeg satte mig ind til den gamle, stationære og trofaste computer, så vendte mit held sørme. Selv om jeg ikke troede, at der skulle ske noget opløftende i dag...

Tak for mobiltasken, (R)ikke!

PS: Det er "Elias-style", der skal hjem og bo hos mig ;o)

Penalhus eller hækleskur ?

I denne uge modtog jeg et billede i min mailbakke, som gjorde mig ekstra glad! Mailen var sendt til mig af en mor til en af mine tidligere børnehavepiger, Helena, som lige er startet i børnehaveklasse. (Helena's mor har sagt, at jeg gerne måtte benytte Helena's rigtige navn her i Cyberspace...)

Helena er et af de børnehavebørn, som jeg lærte at hækle sidste år.

...Et af de børn, der hver dag kom og fandt sig en hæklenål i mit "hækleskur".

...Et af de børn, der fik sin egen hæklenål...

...Og åbenbart også et af de børn, som huskede på, hvad vi havde snakket om før sommerferien...

Da sagde jeg nemlig til børnene, at de måtte love mig, selv at huske en hæklenål, når de nu startede i fritter! For ellers kunne de måske ikke sætte sig ned og forsvinde væk fra tid og sted i en krog i fritteren, ligesom de havde gjort hver dag hos mig, når madpakken var spist...

Helena's penalhus er ikke helt almindeligt, for dér blandt blyanter og farver, sidder hendes røde hæklenål parat til en hyggelig stund med fine hæklerier, som hun blev så god til.

Tak fordi jeg måtte få et billede

af dit fine penalhus, Helena!

-Og til jer, der gerne vil læse mere om tiden i "Hækleskolen" eller "Hæklekuvøsen", som jeg af og til har kaldt det for mig selv, så finder I en masse gamle blogindlæg her... De står kronologisk med de ældste indlæg i bunden af siden. (Og dette indlæg vil automatisk lægge sig øverst - lad dig ikke snyde af det!)

God læselyst!

Mit blik fanges...

Mit blik fanges...

...af sandkager, sirligt stillet op

på rad og række...

Er vedholdenhed og hækling et godt match ?

Lille Maja's barnevognstæppe vokser stille og roligt, og det SKAL det jo også, for hun skal have det i dåbsgave den 26. september... Og det er altså lige om lidt!

Egentlig burde jeg jo hækle i døgndrift, men uh, hvor er det altså svært, når man er mig... (Og det er jeg jo egentlig rimelig tit...)

Min kære højre hjernehalvdel er ved at slå knuder på sig selv, fordi den hele tiden kommer på nye og uprøvede ting, der skal udtænkes og kreeres... Og jeg bør jo selvsagt ikke give efter... Og dét ender det så ofte med alligevel - med kulsort samvittighed imens, for jeg burde jo...

I morgen skal der ske mere på tæppet! Det LOVER jeg (mig selv!)

Men jeg bliver nok også nødt til at LOVE mig selv, at jeg vil hækle et eller andet til min LisBethLys-butik på Amio i morgen, for der bliver altså nødt til at være nogle småprojekter ind imellem, som kan følges helt til døren. Bare til at bryde det STORE og tidskrævende projekt. Jeg er VILD med projektet, men der er bare mange timer til det sidste punktum bliver sat, eller rettere sagt: Til den sidste tråd er hæftet.

Jeg må skabe små åndehuller ind imellem...