SÅ kan jeg endelig vise resultatet af mine mange moskusmasker frem… Det blev til det dejligste, blødeste par luffer med hvert deres særpræg.
De er ikke ens på andre måder end materialet og farven!De er afsluttet med hver deres pyntekanter:
Den venstre har en lille rille udenpå og en lille picotkant, der vender opad… …og den højre har en lille hulkant og små picot’er,
der ligger ovenpå som små kugler.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det… Men det gør JEG!
Moskuslufferne fik samme gode “sammenhold” som mine gamle vanter, så nu kan de følges ad i tykt og tyndt, hænges på knagen, min rygsæk eller min stol og frem for alt – ikke blive væk for hverken hinanden eller mig!
Hvis du vil læse de foregående indlæg om moskusulden - og maskerne, kan du kikke HER og HER.
Hej LisBeth
SvarSletTillykke med det flotte arbejde og de varme vanter. Jeg synes, du er for sej!
Kh Rikke
Måske skulle de afprøves i sne i Norge sammen med mig i uge 7? Vindtæt, vandtæt, varme og (s)vedabsorberende, skulle jeg ikke lige teste om de er det? bare for en sikkerheds skyld!
SvarSletKnus Randihi
Hej Rikke! Du er for sød!
SvarSletÅh, søde Randi... Jeg troede lige et øjeblik, du inviterede mig ud... Men bortset fra det, må du gerne prøve dem af under nordligere breddegrader. Jeg tror, de holder til det!
Hav en dejlig aften, begge to!
-Kh. LisBeth.
Hvor ser de lækre ud - og det er totalt dejligt, at de ikke er ens....det gør dem endnu mere tiltalende i mine øjne :D
SvarSletKh Karen
Hej Karen! Velkommen som fast læser her hos mig!
SvarSletJa, jeg har det på sammen måde med lufferne; hvorfor dog hækle dem HELT ens, når nu jeg alligevel frihækler og de hver især er lavet til deres egen hånd?! Ingen opskrift, ingen facitliste, ingen tvang til noget som helst. Kun lige det, jeg selv får lyst til hen ad vejen... Det gælder om at nyde!
God aften til dig!
-LisBeth.
Hejsa!
SvarSletKom lige forbi din blog. Kan se du, ligesom jeg er vild med moskus. Rigtig god fornøjelse med brugen af dine vanter.
Hilsen
Susanne
Hej Lisbeth.
SvarSletDe ser totalt super lækre varme og dejlige ud.
Nyd varmen :-)
Maria
Hej Susanne! Hyggeligt, at du lige smed en kommentar her! Jeg har været inde omkring din super-moskus-nørdede blog og kigge lidt. WOW, hvor er det spændende!
SvarSletHej Maria! De er simpelthen SÅ bløde og vamsede, at det er en ren fornøjelse!
God aften til jer!
-LisBeth.
Åh, jeg kan lige forestille mig hvor bløde de er. Og moskusuld varmer mere end lammeuld og de vejer vel ingenting?! Din idé med at sætte dem sammen vil jeg tage til mig.
SvarSletHvor meget garn brugte du?
Hej Dorit!
SvarSletJeg brugte det hele... Rub og stub! Det blev vejet nøje af, da jeg vandt det op, og jeg fik makket det til, så vante nummer to i begyndelsen var lidt kortere end den første, for at være 100 % sikker på at have garn nok at gøre med... Det ville jo se dumt ud, hvis jeg løb tør for garn halvvejs oppe ad tommelfingeren på luffe nummer to ;o)
Til allersidst trevlede jeg lidt op af skaftet, lavede hulmønsteret og fortsatte så videre op ad armen indtil lufferne var lige lange. Der blev også trevlet lidt op - baglæns - på luffe nummer 1. Lidt perfektionistisk har man vel lov til at være... Det skulle bare være i orden!
De er superskønne og følges nu ad sammen med hinanden og mig! Tak for vores gode handel!
Kh. LisBeth.
Hvor ser de lækre og bløde ud. Det er bare smart med sammenholdet.
SvarSletKnus