Mine hæklede luffer, "Prikkerne" (sådan hedder de i al sin enkelthed) har jeg forsynet med en glat knap hver, hvor imellem der sidder en elastik af den størrelse, som ofte bruges i f.eks. regntøj, træningstøj og fleece-trøjer... Jeg hiver altid elastikkerne ud af aflagt tøj inden det ryger ud - og som du kan se, har jeg efterhånden et godt arsenal i forskellige farver.
Elastikken er klippet og enderne smeltet i en flamme. Hav vand parat til at dyppe enden i, så snart stoffet udenom elastikken er smeltet. Nu trevler enderne ikke, som de ellers ville have gjort.
Derefter har jeg bundet to løkker, som knapperne lige netop kan komme igennem med lidt fingersnilde. På den måde, er jeg sikker på, at Prikkerne ALTID følges ad, og jeg kan hænge dem op på knagen sammen med min jakke, på en bøjle eller f.eks. trække den ene gennem hanken på min taske, og så lade dem begge hænge dér, til jeg skal bruge dem igen. Det fungerer rigtig godt - i hvert tilfælde for mig! -Jeg tror til gengæld ikke, det vil være særlig smart til børn, for man skal VILLE det, med at sætte lufferne sammen når man tager dem af. -Og det er nok lidt rigeligt at forlange af et barn...
Jeg håber, du vil beskriv DIN kreative genbrugs-idé i en kommentar her, og /eller skriv et link, som jeg og andre kan følge til den gode idé! Det kunne være skønt at få samlet en masse gode idé'er! (Hvis du har andre smarte, kreative idé'er, som du synes kunne gøre gavn her, men som ikke har med genbrug at gøre... så bare drop dem af her alligevel!).
Kom glad og giv en idé!
Det var da en rigtig god ide, som jeg fluks vil bruge til mine luffer også, da jeg altid har problemer med at finde et par.
SvarSletPrøv lige at tjekke dennne genbrugside fra Maya's loft, synes den er så fin! http://frkmayasloft.blogspot.com/2010/02/prosjekt-fargerik-dyrisk-knagg.html
Nej, hvor sjovt! Det kan man da kalde kreativt genbrug, hva' ?! Tak for linket!
SvarSlet-LisBethLys.
Sikke nogle fede, hæklede luffer! Jeg er nok lidt som et lille barn - ville ikke gide det der med at samle dem :-/ Men ideen er god.
SvarSletJa, som sagt, skal man kun bruge idé'en, hvis man er opsat på at gøre en lille ekstra indsats for sammenholdet! ;O)
SvarSletJeg har i øvrigt brugt samme teknik til at lukke et ridderslag med. Elastikken var sort og forbandt to meget flotte, store knapper i sort og guld. Det var rigtig fint, og lukkemekanismen var lidt nemmere at have med at gøre p.g.a. knappernes størrelse.
Jeg synes bare at dine vanter er helt fantastiske. Findes der en opskrift eller har du selv fundet på dem?
SvarSletMvh MAria
Super god ide. Du er velkommen til at ta et kig på min blog. Jeg har også et par tip til genbrug :o)
SvarSletKram Birthe
Hej Maria! Jeg har en svensk grundopskrift... og så har jeg jo naturligvis makket dem til, så de blev sådan som JEG ville have dem! Bl.a. LANGT op over håndledet, for jeg er en vaskeægte frossenpind, så jeg må jo tilrette verden omkring mig til min manglende kropstemperatur ;O) (Går netop og musker med en idé om, hvordan jeg kan spænde min brændeovn fast på ryggen, så jeg ikke skal undvære den bare fordi jeg skal udenfor eller på arbejde...)
SvarSletVarme tips modtages!
-LisBethLys.
Hej Birthe! Tak for det - kiggede lige hurtigt ind omkring din blog, og vender lige tilbage igen senere og ser mig omkring!
SvarSlet-LisBethLys.
Hej LisBeth, ingen nye ideer i mit hoved lige nu, men kan da for en ordens skyld orientere dig om, at et par vanter med hang til godt sammenhold er i Norge lige nu :)Jeg nævner ingen navne og er selvfølgelig heller ikke spor misundelig ;o)
SvarSletTak for tippet!
Hej Mette!
SvarSletTja, om det er der kun én ting at sige:
"De rige har mange glæder...
-De fattige har mange børn!"
-Nå nej, det ordsprog har "hende-du-ved-nok" jo lige skudt i sænk ved endnu engang at rejse (og samtidig have 4 børn...)
Knus!