Moskus-masker…

 

I går fik jeg denne lille portion Moskusuldgarn sendt fra Grønland! Det kom i den fineste boblekuvert… …Fra Dorit i Nuuk og med fantastiske frimærker på! Jeg åbnede postkassen og følte suget HELT ned i maven.

(Her skulle jeg så lige til at undskylde, hvis jeg kom til at virke lidt nørdet… Men NEJ! IKKE undskyld! Jeg kan rent faktisk rigtig godt lide det… Og har som tidligere nævnt bestemt, at Jante skal pille af!)

…Indlægget her bliver hækle-nørdet, så hvis du ikke kan holde det ud, så er det lige NU, du skal zappe videre til næste blog!

Nå, men jeg stod så der, foran postkassen og nød øjeblikket lidt. Fornemmelsen var helt den samme, som da jeg som barn endelig så julegaven (hvor jeg godt havde luret, at mit navn stod på til- og frakortet) blive rakt frem imod mig!!!

Denne gang vidste jeg bare godt, hvad der var indeni pakken: Nemlig de 50 gram sort, enkelttrådet moskusuldgarn, som jeg havde ventet på.

Jeg fik hidkaldt den halve familie – De ville også godt se og mærke, hvad det var for noget helt særligt garn, jeg havde underholdt alt og alle med i den sidste tid. Ud af kuverten kom det, og det blev mærket på, duftet til og vejet i hænderne. 50 gram for 375,- kr. + fragt… WOW! Og der skulle være rigeligt til et par luffer… Det skulle man jo ikke lige umiddelbart tro, men garnet er tyndt, blødt, florlet og der er rigtig mange meter! Herunder ser du garnet, under overvågning af “Snabelfanten”, som min 13-årige søn, Silas, havde lavet til mig til jul… (Oplagt mulighed for lige at få pralet af den ;o))

Jeg fik hurtigt vundet garnet op i to lige tunge lette nøgler, og tankerne om de nye luffer skulle kickstartes, for jeg havde nok lige regnet med at det tog et par dage mere før garnet nåede frem.

Jeg rodede nogle forskellige hækleopskrifter igennem, både på nettet og i mine egne gemmere, men endte til sidst med at gå i gang med et par frihæklede, lange luffer.

Det foregår i al sin enkelthed ved at jeg tager den kommende luffe af og på rigtig, rigtig mange gange, og øger og lukkede af, som det blev nødvendigt hen ad vejen, for at den skal komme til at passe perfekt til MIN hånd. Den bliver lige nøjagtig SÅ lang op ad armen, som jeg har lyst til, lige nøjagtig bred dér, hvor min hånd er det, og tommeltothullet bliver lukket godt til forneden med diverse halve og hele stangmasker, så der ikke kommer ekstra lufthuller…

Nu i eftermiddags, fik jeg hæklet et godt stykke på venstre luffe, for kaffen var varm og hyggen komplet: Tobias læste højt for os andre i stuen... Han havde nemlig 24 siders læsning for i bogen “Ivalus sommer”, som handler om en grønlandsk pige… Meget aktuelt!

Her kan du se, hvor langt jeg var nået midt på aftenen.

-Fortsat god aften…

Jeg vender tilbage

- lige pludselig!

…