
onsdag den 31. marts 2010
FAMILIESAMMENFØRING...

tirsdag den 30. marts 2010
KOM IND I KAMPEN OM PÅSKE-ÆGGENE!





mandag den 29. marts 2010
TEENAGERE I BAD...

kan det være at forstå?
Jeg går nogle gange og drømmer om sådan en automat, som man typisk finder i campingpladsens eller

På vores nye badeværelse, som vi skal til at lave, vil jeg lade være med at sætte en brusestang op... Jeg kender en, der undlod det i sin Bed & breakfast-udlejning med vilje - for at afkorte badene. Det virkede! Mange af de søde gæster kom nu med det søde råd: "Du skulle tage at sætte sådan en stang op, hvor man kan hænge bruseren på..." Den smilende værtinden takkede for de velmente råd... men der kom nu ingen brusestang op!
Jeg har længe haft reklamen med bænken liggende, men nu tror jeg, den skal printes, lamineres og hænges op på badeværelset. Det er ikke sikkert, det virker, men det er da en sjov og tankevækkende reminder. Måske kan det sætte tanker igang... Lidt ligesom den kæmpestore kvinde i sit sexede undertøj, der lå og flød ud på billedet, lige ved siden af køleskabsdørens håndtag i mange år...
lørdag den 27. marts 2010
En fobi kiggede lige forbi...
Gennem det meste af mit liv har jeg kæmpet med en meget voldsom fobi, som det med tiden er lykkedes mig at komme delvist til livs...
Den handler om edderkopper...
Jeg boede engang sammen med en kæreste, som lærte mig at klaske de store husedderkopper nede i vores vaskekælder med en god sko, str. 43... Det var nemlig størrelsen på Haralds kæmpesko, som altid kunne hentes til formålet...
Nogle år senere læste jeg en del om "følelsesmæssig kapring", hvilket var en betegnelse for, at kroppen havde fejlindlært en følelsesmæssig meget uheldig reaktion, når jeg så en edderkop...
Jeg fik kæmpet mig vej gennem lang tids selvterapi... Og faktisk med et forbavsende godt resultat: Jeg lærte mig selv at sætte andre og mere ønskede følelser i spil i stedet for panik, som ellers satte hele kroppes "kæmp eller flygt-mekanisme i højeste alarmberedskab på et splitsekund.
Det har været en kæmpestor hjælp de sidste ca. 10 år, men jeg ved også godt, at jeg SLET ikke skal presse eller udfordre mig selv overhovedet, for jeg har aldrig kunnet få fobien til at forsvinde helt SPORløst...
Der sidder stadig spor i mig, og de kan desværre ribbes op i. Derfor kalder jeg normalt på Søren, og så klarer han problemet uden jeg behøver være i samme rum.
__________________
Nu til aften, da jeg kom sent hjem, var Søren så bare ikke lige hjemme...
Dét gjorde min hjerne fuldstændig ude af stand til, at komme igennem med mine fornuftige, tillærte reaktioner, der skulle have forårsaget min ønskede følelse af at "have set noget spændende, som jeg havde lyst til at undersøge."
Jeg reagerede prompte efter mit gammelkendte mønster med at kæmpe eller flygte. Jeg prøvede nærmest at gøre begge dele på een gang, og adrenalinet pumper endnu i mit blod... Jeg var ikke mange sekunder om at anskaffe den største og fladeste sko nede i gangen, for derefter at placere den med et 100 % sikkert første-klask. (Tak Harald, omend jeg i dag kun har adgang til sko op til str. 42!).
Nu, ca. en halv time senere, reagerer min krop stadig helt automatisk med at gippe og fare sammen, når jeg f.eks. kommer til at strejfe noget let hen over hånden eller ser en mørk skygge ud af øjenkrogen... Blikket flakser ufrivilligt rundt på alle vægge og hen ad gulvene...
ØV, for pokker da... Jeg må starte om igen... I morgen begynder jeg endnu engang på Thomas Milsteds bog "Stress"! Det kan godt være, jeg ikke kan slippe helt af med fobien, men jeg kan rykke mig! Det véd jeg!
Hjerne-frys...

tirsdag den 23. marts 2010
Kan man hækle i en madkasse?

Den fylder ikke meget, så den er let at have med. Den må jo kunne kaldes mit hækle-kit... Eller mit survival-kit... Ti hi...
Den ligger dernede i tasken og venter som et særligt godt bolche, som jeg først må tage, når jeg er helt alene....
I dag har jeg siddet stille til en temadag i rigtig mange timer. Ind imellem var der lange perioder, hvor der intet var at notere ned... og tankerne strøg straks ned til madkassen, som jeg standhaftigt lod ligge dernede i mørket! Men det var ikke let at skulle sidde stille SÅ længe med hænderne i skødet!
søndag den 21. marts 2010
NÅR VENINDEN ER LIDT FOR FRISK...

Hun er dejlig, sød, humoristisk (jeg VED, at hun sidder og læser med her!)...
...og SKIDE IRRITERENDE! -Og det er der mange grunde til:
- Hun ser knaldgodt ud...
- Hun kommer gerne løbende på rulleskøjter eller ski på arbejde (LIGE forbi vinduerne ind til min arbejdsplads). De 5-6 km. hver vej betyder da ingenting...
- Hun er supermor til fire skønne unger - jeg nåede kun til tre og er ikke altid supermors-agtig...
- Hun har overskud til alt det, jeg ikke ORKER... f.eks. at gå til aqua-jogging... Hov, nåe nej... Hun underviser i aqua-jogging!!
- Hun kan trække enhver op med sit smittende humør... (OKAY... Dér skød jeg vist ved siden af... Det er nemlig slet ikke irriterende!)
- Hun ser løsninger frem for begrænsninger, hvor jeg oplever uovervindelige problemer...
- Hun er 9 år ældre end mig, og det virker som om det er omvendt...
HVOR ER DET GODT, AT JEG HAR HENDE!
TILLYKKE, SØDE RANDI!
lørdag den 20. marts 2010
NATURAL GAS...

Jeg ved ikke, hvordan min bror finder frem til alle de sjove ting, eller for den sags skyld, hvordan han finder tid til det... (Ikke at jeg tror, han kan finde på at google noget som helst, i mangel på andre idé'er til overspringshandlinger... men alligevel...).* Og jeg er en taknemlig søster - jeg tager altid imod med kyshånd!
Se nu også dette billede, som han har fundet (her)...

Tankevækkende...
Måske kan sådan en opfindelse gøre livet lidt mere tåleligt for folk, som har haft en masse bøvl livet igennem, når det gjaldt om at slippe igennem nåleøjet... Nu skal de bare lære at sno sig...
fredag den 19. marts 2010
Tøsepynt i shoppen...

Der kommer mere, det næste stykke tid, så hold øje...
tirsdag den 16. marts 2010
Frihækling og flow...

Det er hyggeligt - og det tager tid... men jeg kan lide det - og jeg laver KUN det, jeg selv har lyst til!
Min drivkraft hænger særligt meget sammen med min kære højre hjernehalvdel og tilstanden "Flow", som I kreative læsere vil kunne nikke genkendende til! (Citatet er fra denne side):
"En flow-tilstand er en tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af noget eller fordybet i noget. Det betyder, at alle de 114 bits opmærksomhed, vi har til rådighed per sekund, er fokuseret på det samme. Det er en meget nydelsesfuld tilstand, fordi man er selvforglemmende. Ens krop og psyke smelter sammen i en samlet oplevelse, hvor man nærmest svæver, og "arbejdet går som en leg". Det strømmer bare ud af én - deraf ordet flow - lysten driver værket. En flowsituation er desuden kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, det vil sige, at ens kompetencer matcher de udfordringer, man står overfor."Og det er også LIGE nøjagtig derfor, jeg IKKE tager imod bestillinger! Jeg laver det, jeg laver, og ikke andet! Jeg elsker derimod at blive inspireret og høre andres idé'er, som jeg så kan gå og brygge på - eller lade være...
Tiden forsvinder, man glemmer at mærke sulten og nyder bare den udfordring, man har stillet sig...
mandag den 15. marts 2010
Årets SIDSTE skitur - IGEN...
Dette skønne billede MÅTTE jeg bare ud i solskinnet og tage, da min mellemste søn, Silas endnu engang kastede sig ud på årets sidste skitur!
Dén - altså årets sidste skitur - har han nok efterhånden taget en 15 - 16 dage i træk... bare for en sikkerheds skyld ;O) Jeg synes, billedet har en (omvendt)symbolsk opbygning med vinter i forgrunden og forår i baggrunden!
lørdag den 13. marts 2010
Ingen krav - kun en tulipan...
fredag den 12. marts 2010
Skal du også ha', søde?

I går var der ikke overskud til at tænke på, om der var andre end mig selv, der havde brug for så meget som et glas vand...
Efter en god, lang nattesøvn var det straks bedre! Ro, morgenkaffe, søde børn, dejlig kæreste, tanker, planer og gøremål, vi kunne klare sammen...
Godt med sådan et åndehul midt i al hverdagens travlhed!
Dog ingen hæklerier i dag - jeg må tage revanche i morgen...
torsdag den 11. marts 2010
SOV GODT!

Det må skyldes, at jeg har cyklet til og fra arbejde for første gang i flere måneder... 12 km. og en kondition, der er lig NUL. Det føltes næsten som om køretøjets motor var gået i stykker... det tog godtnok lang tid at komme hjem! Godt, jeg har fri i morgen, så jeg lige kan komme mig...
onsdag den 10. marts 2010
Kreativitet i venteværelset...
Mange vidt forskellige ting at holde styr på og holde adskilt oppe i hovedet... Kunsten at holde tungen lige i munden skulle udfordres...
Mange ting, der skulle klappe og nøje udtænkes tidsmæssigt og emner, der skulle tænkes til ende, så de kunne bundfælde sig de rigtige steder...
Hurra for min skønne bil, for alle tingene skulle foregå i hhv. nord, syd, øst og vest umiddelbart efter hinanden.
-Og hurra for en sød kæreste, der havde hældt diesel på bilen sent i aftes, så der var en ting mindre, jeg skulle huske...
-Og hurra for den lille madkasse fuld af farvestrålende garn, hæklenåle, saks og nåle, som lå og ventede på mig i tasken...
...For som det så ofte før er sket, kom jeg til at tilbringe mange, lange stunder i et venteværelset... (faktisk to!)
Det er typisk...
Specielt, hvis jeg har trodset ufattelig mange farer og forceret utrolig mange forhindringer for at nå ind til lægen lige nøjantig tids nok til at kunne være det bekendt...
SÅ er det sikkert, at lægens konsultationer viser sig at være trukket ud, og tiderne derfor er skredet mindst 20 minutter. Til min store glæde, de første 2 minutter, hvor jeg får pusten... Og senere til min store ærgrelse, de efterfølgende mange minutter, hvor jeg sidder og tænker tilbage på mit hektiske forsøg på at overholde lægetiden.
Jeg føler mig overbevist om, at det er en endnu ikke videnskabeligt dokumenteret naturlov, som dog er kendt blandt en meget stor del af den danske befolkning... Den er ikke navngivet... endnu!
Nå, MEN... I hvert fald har jeg meget ofte stiftet bekendtskab med dette naturfænomen, og for ikke at blive fuldstændig opkørt af stress over en situation, som jeg alligevel ikke er i stand til at forandre, så hiver jeg hækletøjet frem med det samme jeg får mig sat...
PS. Denne fantasi-blob kan købes på LisBethLys-Shop. HOV... Det rimer :O)
tirsdag den 9. marts 2010
Man ka' da godt hækle en ost, ikk'?!

Og sådan en udfordring kunne jeg jo ikke stå for, så vi kastede os fluks ud i et kollektivt projekt:
Min søde kollega overtog ostemadderne sammen med børnene, mens Martin og jeg fandt hæklenål og en lille stump ostegult garn, som sjovt nok lå på bordet foran os.
Da fadet var parat til servering, kunne Martin ikke holde grinet tilbage!
mandag den 8. marts 2010
BEDRE SENT END ALDRIG!
Jeg fik dårlig samvittighed, for hun viste et kort, som hun havde fået tilsendt fra D' jo hanne.
For noget tid siden fik jeg nemlig også et kort, som var næsten magen til. Det vil jeg skynde mig at vise jer nu!
Hanne havde sendt det til mig sammen med dette søde armbånd, som tak for et godt drillenisse-råd, som jeg gav hende i december, da hun var i drillenisse-nød.
Jeg fik sendt hende en tak, men jeg fik aldrig vist I andre, hvad jeg havde fået... Var jeg ikke bare heldig? Armbåndet kan jeg bruge, når jeg igen skal have min fine, lilla skjortebluse på igen, og det fantastiske kort hænger lige her ved siden af min computer på opslagstavlen, og jeg nyder det hver eneste dag!
søndag den 7. marts 2010
HVOR KOMMER FUGLE EGENTLIG FRA?
Sig mig lige en ting:
Kommer alle fugle egentlig ud af æg, eller er der særlige underarter, der kommer til Verden ved hjælp af en hæklenål???
Der ligger de mærkeligste dimser på mit køkkenbord! -Og når jeg sætter dem sammen, kommer de næsten til at minde lidt om en ugle, men mon ikke det er en solsort med de der knaldgule ringe rundt om øjnene?
Fugleunger og forår... Min højre hjernehalvdel slår knuder...
... I går flyttede årets første (og hidtil eneste) blå "Cool bird" ind i min nye shop.
Den slags har det med at skifte bo umiddelbart efter man opdager dem første gang, så jeg er spændt på at se, hvor længe den bliver... "PIP SOM PAP", si'r jeg bare! *
* Hvis du ligesom mig er en af den slags mennesker, som har humor, kan lide at lege med det danske sprogs finurligheder - OG som godt kan lide morfædre... Ja, så skulle du tage og læse "SPROGSTRID eller PIP SOM PAP", som er en 4½ siders prosa-fortælling fra Benny Andersens bog "Denne kommen og gåen". Meget anbefalelsesværdig for os med lidt PIP!
God læselyst!
lørdag den 6. marts 2010
Pakæsel på kælkebakken


LisBethLys-Shop...

tirsdag den 2. marts 2010
Godmorgen, kære højre hjernehalvdel!

Et lille hårspænde blev det så til i dag... Eller måske en lille broche?! Den kan faktisk bruges til begge dele. Evt. også som pynt på en taske... Jeg elsker at sidde og forme mine små finurlige fantasi-former eller fantasi-blobber (kært barn...). Det er ikke lige til at vide, hvad de kommer til at blive, før man er helt færdig.
Måske er denne her en kylling? Eller måske en fugleunge? Eller en forårskåd blomst, som er ved at springe ud???
Her har været MEGET stille i et stykke tid!

Nu er jeg på vej op til overfladen igen - håber, min højre hjernehalvdel også snart vågner op igen...
Hav en rigtig dejlig solskins-tirsdag derude!