-DET GÆLDER OM AT NYDE...




onsdag den 1. juni 2011

Hunde-makro-navne-perspektiv…

Sådan ser det ud, når man kommer til at tage et makro-billede af en meget venlig og meget nysgerrig Shar Pei…Shar Pei meget, meget tæt på linsen ;o)

Vores projekt “Vi skal have hund” rykker lige så langsomt – og pusseløjerligt nok også lynhurtigt – meget tættere på. Lyder det lidt underligt? Det føles også lidt vildt! I løbet af 2 ½ uge er vores interesseområde skrumpet ind fra at hedde “Hund” til specifikt at hedde “Shar Pei-hvalp fra lige nøjagtig dén hanhund og dén tæve fra lige nøjagtig disse opdrættere”… Det er temmelig meget makroperspektiv, faktisk!!!

-Og vores søgen efter det helt rigtige navn til vores kommende 4-benede baby-vidunder har grebet om sig; mangen en Facebook-ven har givet sit besyv med, og det skorter ikke på underholdende forslag… I statuslinien skrev jeg dette for lidt over et døgn siden:

“Leder efter et godt hundenavn - ved endnu ikke, om vi skal have en han eller en tæve. Blot, at den bliver født om en 10 dages tid... Gode idé'er modtages med kyshånd!”

I flæng kommer her nogle af de opfinsomme hilsener:

  • HMMM -BØF?
  • Kald den "kom her" eller "nej" eller "hund".... Det kommer du til at sige en del alligevel...;-)
  • Treo, synes jeg er et morsomt navn...
  • Hvad med 'Atju' eller 'Victor Borge'. Det kunne jo også være 'Hr/Fru. Hansen' eller 'Volmer'. Hvis alt andet glipper, så brug det der står på stamtavlen ˚͜˚
  • Vores gravhund skulle hedde noget med D, så opdrætter var så imødekommende at kalde ham DelBonzoGaribaldi, se det er et navn der vil noget.
  • Fister....
  • Den skal naturligvis opkaldes efter kongen..... ELVIS. Vinder man så noget ???....
  • Da jeg fik kat for 2 år siden, kæmpede jeg en brav kamp for at den skulle hedde "Vovse". Børnene nedlagde harmdirrende veto, og vi endte med at enes om "Muffin". Hvad med at kalde den nye hund for "Misser"?
  • Herovre hedder alle hundene vist nok Messi - efter FC Barcalonas stjernefodboldspiller. Hvad med Pedro - efter en af de gode spillere?
  • Så foreslår jeg Bertram !
  • Jeg foreslår Barndog, man kan så stave det som man vil, men sammensat af barn og dog :)
  • Kino lyder lidt asiatisk? Eller måske Peanut, den er jo lille, gylden, lækker og uimodståelig når I får den hjem? -Begge kan bruges til både han og hun! Og har man først fået én, så får man lyst til mange flere! Griner... det kommer sikkert også til at passe!
  • ....mere mht. Peanut, har nemlig lige spist en: Den ser grov ud og lidt rynken udenpå, men helt anderledes fin, glat og blød indeni!
  • Sådan en kan kun hedde Heidi... Ikke mange hunde hedder dette smukke navn..
  • Mit svar til tråden om Peanut: Peanut... Tja, tankevækkende! Men jeg kommer til at tænke på, at Shar Pei'erne var udrydningstruet engang i det gamle Kina, hvor der var hungersnød... De blev spist! Lidt ligesom peanuts, tror jeg...

Det her er altså virkelig sjovt!

-Så har du også en god idé,

så kom frisk og skriv en kommentar!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...