-DET GÆLDER OM AT NYDE...




torsdag den 30. juni 2011

Prøvebillede-hækleri…

Nøglesnor2Jeg har hæklet en nøglesnor til en kollega, som manglede et sted til sine nøgler, når hun købte ind. Jeg måtte selv bestemme farverne - bare de var friske!

Nøglesnor

 

 

 

 

 

 

Nøglesnor1

 

Og det blev de så! Jeg havde hurtigt idé’en, og efterhånden som det gik fremad, kom jeg til at tænke på det prøvebillede, der tit var på fjernsynsskærmen, da jeg var barn. Det blev vist, når der ikke var flere udsendelser på TV… Kan du huske det? Prøvebilledet så cirka sådan her ud:

 

 

Prøvebillede

Vidste du i øvrigt, at det blev designet af en dansker ved navn Finn Hendil i 1966? -Og at det i dag bruges i næsten uændret form over hele verden? Virkelig fascinerende!

Hvis du har lyst til at læse en lille bitte smule mere om min barndoms prøvebillede - der med røde, blå og grønne blinkende, mikroskopiske felter kunne skabe de smalle, sort-hvide, lodrette striber på prøvebilledet - så prøv engang at kigge med HER.

Jeg kan huske fascinationen af at sidde med næsen trykket HELT flad mod skærmen og iagttage felterne, som skiftede lysstyrke i forhold til hinanden og derved kunne frembringe ALLE regnbuens farver… Det var bare vildt, og det kildede, når den statiske elektricitet fik mit hår til at klistre sig fast på skærmen. Behøver jeg fortælle, at min fascination af fjernsyn, radioer og andre elektroninske dimser - både udvendig OG indvendig – blev støttet af min far, der var radiomekaniker i flyvevåbnet???

Nå, det var langt, jeg kom omkring på grund af en stump nøglesnor, men se lige HER, hvad hvad det en google-søgning påordet “prøvebillede” afslører: Prøvebilledet har givet inspiration til ure, tæpper, dørmåtter, puder og kunstværker…

Farvespillet er fascinerende – og på et ubevidst plan, var jeg vist også kommet til at trække lidt på det gammelkendte mix af knaldfarver sat sammen med sorte og hvide striber i forskellige bredder.

Jeg synes selv, at resultatet blev godt… Måske man skulle lade sig inspirere af en bestemt farveskala ind imellem, og se, om idé’en holder, når den bliver overført til garn…

HOV… Det HAR jeg jo faktisk allerede prøvet, da jeg farvede og hæklede først Malthe's og senere Maja's barnevognstæppe.

Værs’go… Snup idé’en!

 

6 kommentarer:

  1. Superfed nøglesnor! Jeg er i øvrigt ret betaget af dine hæklerier. Har forsøgt mig lidt med freestyler hækling, men det går slet ikke på samme fede måde.

    Kendte for øvrigt en, der havde malet et sofa-maleri af prøvebilledet, og så i stedet for klokken, havde han dato og klokkeslæt på sin søns fødsel. Ret fin ide!

    SvarSlet
  2. Hej Kat! Tak for de søde ord! Bare klø på! Når først du kender de grundlæggende masker, kan du bare "male" derud af! God fornøjelse! Håber, du får godt gang i det!
    Sikke en fin idé med at bruge prøvebilledet til et vægmaleri! Sjovt, som vi allesammen kender det, ikk'?!
    Fortsat god aften til dig!
    -LisBeth.

    SvarSlet
  3. Fedt at lade sig inspirere af det gamle prøvebilled...jeg huske de fra da jeg var barn...min far faldt altid i søvn foran fjernsynet og jeg vågnede som regel når hyletonen begyndte og jeg stod op og vækkede ham, så han kunne gå i seng!

    SvarSlet
  4. En rigtig flot nøglesnor.Jeg synes det var spændende at høre om prøvebilledet.

    SvarSlet
  5. Nej, hvor er de fede og hvor har jeg bare mange gange siddet med naesen mod fjernsynsskaermen, som dig. :)

    SvarSlet
  6. Tak Tina! jeg er også selv lidt vild med prøvebilledesnoren - jeg har lavet et par armbånd i samme stil her i ferien. Jeg laver nok et indlæg med dem inden så længe...
    :O)
    -LisBeth.

    SvarSlet

Hvor er det hyggeligt, at du læser med; jeg bliver altid glad for en hilsen!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...