AWARD....Noget meget "bloggisk"!

Her i “Blogland” sker det af og til, at der bliver delt virtuelle skulderklap ud til andre bloggere, som man synes, har noget særlig godt at byde ind med…

Denne gang har jeg været heldig at blive udpeget af Maria fra bloggen “KIRKEBY”. Hvor er det egentlig en rigtig dejlig fornemmelse… Tak, skal du have, Maria!

Sammen med awarden følger en lille leg: Jeg skal simpelthen fortælle jer tre ting, som jeg godt kan lide at lave.

Ømme nømme… Hvad skal jeg nu vælge? For der er jo så meget godt… Og noget af det, er der jo ligesom ikke så meget nyt ved at fortælle om, vel?!

1. Jeg kan godt lide at male akvarel, men gør det desværre alt, alt for sjældent… Jeg har lækre akvarelfarver, måhårspensler og akvarelpapir. Altsammen i en ufattelig god kvalitet. Dejlige sager, der bare ligger nede i skuffen og venter på, at jeg en dag pakker det i rygsækken sammen med en kande kaffe og et par “Blommer i Madeira”.
2. Jeg kan godt lide at lave collager, men det samme fænomen gør sig gældende her. Jeg har det dejligste lager af sorterede materialer til at lave collager af. Det ligger bare lige og venter på mig. Du kan se et par af mine gamle collager HER, HER og HER.
3. Jeg elsker en tur i skoven på hesteryg! Her er det lige ved, at det samme fænomen gør sig gældende endnu en gang - men også kun lige ved… Fornemmelsen og oplevelsen ligger lige derude i fremtiden, og venter på mig… Men de der helt vildt gode materialer, jeg skal brug for for at føre idé’en ud i livet… (altså hesten og diverse tilbehør) – HAR jeg haft! Og HAR desværre også solgt dem igen for mange år siden! Så øh – jeg klapper liiige hesten… eller noget… ØV!

Herfra går awarden videre til disse 3 inspirerende bloggere, som jeg håber gider lege med:

• Rikke fra “Fru Ekelund i hæklehopla”.
• Annika fra “Virkverket”.
• Marina fra “Badut”.

Moskus-masker…

 

I går fik jeg denne lille portion Moskusuldgarn sendt fra Grønland! Det kom i den fineste boblekuvert… …Fra Dorit i Nuuk og med fantastiske frimærker på! Jeg åbnede postkassen og følte suget HELT ned i maven.

(Her skulle jeg så lige til at undskylde, hvis jeg kom til at virke lidt nørdet… Men NEJ! IKKE undskyld! Jeg kan rent faktisk rigtig godt lide det… Og har som tidligere nævnt bestemt, at Jante skal pille af!)

…Indlægget her bliver hækle-nørdet, så hvis du ikke kan holde det ud, så er det lige NU, du skal zappe videre til næste blog!

Nå, men jeg stod så der, foran postkassen og nød øjeblikket lidt. Fornemmelsen var helt den samme, som da jeg som barn endelig så julegaven (hvor jeg godt havde luret, at mit navn stod på til- og frakortet) blive rakt frem imod mig!!!

Denne gang vidste jeg bare godt, hvad der var indeni pakken: Nemlig de 50 gram sort, enkelttrådet moskusuldgarn, som jeg havde ventet på.

Jeg fik hidkaldt den halve familie – De ville også godt se og mærke, hvad det var for noget helt særligt garn, jeg havde underholdt alt og alle med i den sidste tid. Ud af kuverten kom det, og det blev mærket på, duftet til og vejet i hænderne. 50 gram for 375,- kr. + fragt… WOW! Og der skulle være rigeligt til et par luffer… Det skulle man jo ikke lige umiddelbart tro, men garnet er tyndt, blødt, florlet og der er rigtig mange meter! Herunder ser du garnet, under overvågning af “Snabelfanten”, som min 13-årige søn, Silas, havde lavet til mig til jul… (Oplagt mulighed for lige at få pralet af den ;o))

Jeg fik hurtigt vundet garnet op i to lige tunge lette nøgler, og tankerne om de nye luffer skulle kickstartes, for jeg havde nok lige regnet med at det tog et par dage mere før garnet nåede frem.

Jeg rodede nogle forskellige hækleopskrifter igennem, både på nettet og i mine egne gemmere, men endte til sidst med at gå i gang med et par frihæklede, lange luffer.

Det foregår i al sin enkelthed ved at jeg tager den kommende luffe af og på rigtig, rigtig mange gange, og øger og lukkede af, som det blev nødvendigt hen ad vejen, for at den skal komme til at passe perfekt til MIN hånd. Den bliver lige nøjagtig SÅ lang op ad armen, som jeg har lyst til, lige nøjagtig bred dér, hvor min hånd er det, og tommeltothullet bliver lukket godt til forneden med diverse halve og hele stangmasker, så der ikke kommer ekstra lufthuller…

Nu i eftermiddags, fik jeg hæklet et godt stykke på venstre luffe, for kaffen var varm og hyggen komplet: Tobias læste højt for os andre i stuen... Han havde nemlig 24 siders læsning for i bogen “Ivalus sommer”, som handler om en grønlandsk pige… Meget aktuelt!

Her kan du se, hvor langt jeg var nået midt på aftenen.

-Fortsat god aften…

Jeg vender tilbage

- lige pludselig!

…

Moskusuld på vej fra Grønland…

Jeg har hæklet hele morgenen.

Kaffekruset er tømt.

Lysene har brændt længe.

Jeg skal blive færdig med min cardigan!

Jeg ved ikke, hvor længe 50 g. moskusuld er om at flyve fra Nuuk…

Men så snart det kommer, skal der hækles nye luffer!

Derfor skal jeg være færdig, for ellers ender cardiganen i et hjørne…

Jeg faldt for moskusulden her:

Det er sort, varmt, blødt, let, dyrt…

- og lækker luksus til MIG SELV!

Jeg glæder mig helt vildt… Jeg må hellere fortsætte med at hækle!

Læs for pokker – LÆS!

Vi har altid læst meget for vores drenge. Godnathistorier i deres tripelseng i mørket med lommelygter. I campingvognen og i teltet på vores ferier. I bilen, når vi har været på kortere eller længere ture. Ved morgenbordet i week-enden. Ja, jeg kunne blive ved…

Da de selv lærte at læse, blev godnatlæsningen gradvist erstattet af deres egen aftenlæsning. Vi har brugt vores gode bibliotek rigtig meget, og de dygtige bibliotekarer har altid været fantastiske til at vejlede drengene, så de gang på gang har kunnet slæbe hele serier med hjem, som så blev pløjet igennem. Mange gange har vi forladt biblioteket med en arm omkring en læsende dreng, der ikke har kunnet vente med at læse til han kom hjem. Det har været lidt ligesom at lege blindebuk…

Vores faste ritual har i mange år været, at alle drenge ligger i deres senge og læser den sidste halve time før det endelige “Godnat”. Der er helt stille i huset, og alle får sig en historie og en god, daglig læseøvelse!

Historielæsning er er en fantastisk gave at give sine børn. Det er et skatkammer af gode historier, viden og fordybelse, der åbnes for dem. Det gør læsning til en naturlig del af hverdagen, og hjælper på længere sigt børnene med at blive gode læsere, som får let ved at tilegne sig viden. Det er simpelthen en rigtig god investering i børnenes fremtid!

Vores drenge har altid været gode til at lytte, når vi har læst højt for dem, og med tiden er de også selv blevet rigtig gode til at læse! Nu er de 10, 13 og 15 år, og det begynder at blive tydeligt nu, at de er vant til at læse meget! Læsehastighed og forståelse af tekster er høje. De har fået et godt ordforråd og en er gode til at stave. De har en god fornemmelse af, hvordan en historie/tekst kan bygges op, og det er ikke et uvoerskueligt projekt, at læse tekster og bøger, som de får for i skolen.

Her til aften kom vi til at snakke om dengang, hvor de ikke havde deres egne værelser, men delte en mega-tripelseng under hemsen. Dengang, hvor jeg lå imellem dem med en lommelygte hver aften og læste Thomas Windings “Mesterbøger” og Bjarne Reuters bøger om “Kaptajn Bimse og Goggeletten”.

Vi blev helt nostalgiske og bestemte os for råhygge foran brændeovnen på lammeskind og med puder og tæpper, mens jeg læste op af “en af de gode, gamle fra dengang”.

Kurven med lammeskind blev tømt, Mini-missen kom og ville være med og så begyndte jeg at læse “Orla Frøsnapper”. Det var - som tidligere erfaret - ret hårdt for stemmebåndene at læse Ole Lund Kirkegaard… Smedens brovtne stemme slider hårdt, og vi fik os par gode grin over Orla. Og over ham, "den bette lort” og Fru Olsens hund, der var så tyk og fed som en rullepølse og som trillede omkuld, så drengene blev nødt til at rejse den op igen….

Højtlæsning er frem for alt nærvær og fælles oplevelser. Sammen har vi et væld af sjove episoder og sætninger, som vi alle fem kender til hudløshed og som giver os fælles erindring om, hvor i Verden vi var, da vi hørte dem fortalt.

Giv dig selv og dem,

du holder af en god historie!

Pssst: Man kan også godt

læse højt for sin kæreste…

PS. Lydbøger er forresten også i høj kurs her i familien

- Find inspiration HER!

-Og smid gerne en kommentar!

Ka’ du få øje på fidusen?

Jeg er så træt af mørkt tøj og mørke skoletasker, hvor der ingen – overhovedet ingen reflekser er på! Så nu har jeg gjort dagens gode gerning, og syet reflekser på Tobias’ lækre, nye handsker.

Jeg har haft det på min huskeseddel i flere dage nu, men har ikke lige fået gjort noget ved det…

Men i dag skulle det være! Det, der slog hovedet på sømmet var egentlig en frustration over noget lidt andet – omend ikke mindre vigtigt. Nemlig frustrationen over at stå på hovedet i garderoben i Tobias’ klub i eftermiddags og lede og lede efter de sorte handsker mellem alle de andre børns skoletasker, cykelhjelme, huer og sorte fingerhandsker, som ved første øjekast lignede Tobias’ til forveksling. Alting lå i én stor forvirring! Det var ganske umuligt, overhovedet at passere igennem gangen uden at få samme gakkede gangart som Krummes mor, når hun vender hjem fra indkøb med favnen fuld af indkøbsvarer… GISP!

Sidespring: Billedet af “Krummemor” er i øvrigt et billede, der står printet meget tydeligt i min hukommelse! Jeg ser af og til mit liv sådan lidt udefra: Jeg lever i et hjem med tre store knægte og alle deres venner med skoletasker, jakker, gymnastikposer og sko op til str. 45, der ligger på kryds og tværs i indgangspartiet… Og jeg – Krummemor - må vralte igennem med fare for faldulykker…

Nå, men tilbage til klubben…

Da Tobias og jeg endelig havde fundet de rigtige handsker, vidste jeg bare med mig selv, at inden i morgen, skulle Tobias’ handsker have nogle meget tydelige kendetegn OG de skulle selvfølgelig laves i refleksstof i en eller anden afskygning – så’n bare for lige at slå flere fluer med ét smæk!…

Tobias og jeg gik på i gang med at rode rundt i min skuffe med reflekser og kom så i tanke om vores lille overskudslager af reflekser fra TrygFonden. Vi fik gode idé’er, slagtede to refleksmonstre, snakkede og klippede og til sidst syede jeg. Nu tror jeg på, at Tobias får lettere ved at finde frem til sine egne handsker.

Snup idé’en og få sat

reflekser på tasker,

handsker & huer !

Hvis du gerne vil have nogle af de fine reflekser, som TrygFonden gratis forærer væk, kan du bestille dem HER.

Har du en god refleks-idé eller andet, du gerne vil dele med os andre, så kom glad – og smid en kommentar!

Det bli’r et godt år!

Godt nytår – siger jeg bare!

- Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det bliver godt!

Nytårsaften var hyggelig og selskabet godt, og da vi endelig vendte næserne hjemad, var vi godt og grundigt trætte: Så go’ dybt nat!

Jeg sov tungt lige indtil vores dygtige jæger-mis, Findus, stod neden for trappen og råbte og kaldte: “Så er der mus til alle – både tykke og smalle!” (altså frit oversat fra “katsk”!).

-Og jeg vidste bare, at der kun var ét at gøre: Hurtigt var jeg på benene og stod med kølige tæer og løftede en død mus udenfor ved hjælp af kost og fejebakke… Der var gået en lille bitte smule hul på den… Arghh…

Hun har det altså med at fejre alting med en frisk “fælles-mus” til hele sin flok… Og det vil altså sige både hendes store, langhårede søn, Mini – OG alle os to-benede! Det var forresten også hende, der serverede en død mus foran mit ansigt på min 41-års fødselsdag… Endda allerede inden resten af flokken/familien havde indfundet sig til morgensang. Arghh… Hun er en rigtig hyggespreder… Eller i hvert fald nogle gange!

Nå, men vel tilbage i seng, kunne jeg få varme tæer igen og søvnen kunne vende tilbage. Lige et sidste kig på mobilen forsikrede mig om, at jeg havde fået slettet enhver form for alarmer, som ellers ville kunne trække mig ud af søvnen kl. alt-alt-for-tidligt.

Jeg sov for første gang i meget lang tid helt til kl. 9.45, hvor jeg blev vækket ved at en skarp solstråle, varmede mit ansigt! Det var jo lige til at blive i godt humør af, for jeg elsker sollys!

Heldigt, at ingen af os havde tænkt på at få trukket for i soveværelset…

Sikke’n dejlig morgen…

Det MÅ bare blive et godt år!

 

Fingerstrik for fremmede…

I dag var jeg på arbejde på en lidt anderledes måde…

“Nødpasning” i en fremmed institution med ganske få – og fremmede børn.

-Og jeg var så den fremmede voksne…

En lidt speciel situation for os alle, for vi var jo ikke engang på fornavn endnu…

Nå, men vi skulle jo have noget hyggeligt ud af dagen, så jeg tog børnene med på rov i institutionens kreative kroge og fandt en skuffe med garn og nogle sakse.

- Og så gik vi ellers i gang med at pille, undersøge, snakke om farver og rulle garn op i små nøgler. Vi snakkede, sang og lærte hinanden lidt at kende… Det var godt at have noget at nørkle med sammen.

Da eftermiddagen var omme, var der to glade og stolte piger, der gik hjem med en fingerstrikket “pølse”, som de var meget stolte af at have frembragt helt selv! Den enes mor fik lige et lyn-opfriskningskursus, så de kunne hjælpes ad, når de kom hjem. For som hun sagde, så havde hun godtnok prøvet det engang, men det var vist dengang, hun selv var barn…

Da de sidste to søstre gik, var det med et højt og tydeligt

Godt nytår, Lisa-Beth...

…Nu kendte vi jo hinanden en lille bitte smule!

PS. Billederne er herhjemmefra. Fra en dag, hvor Tobias kom i tanke om, at han skulle forlænge sin fingerstrik-pølse, der lå oppe på værelset og ventede i en æske. Den skulle kunne nå endnu flere gange rundt om øen ude i køkkenet… Det er ligesom dét, det handler om ;o)

Veninde-hygge-jule-krea-hækle-tid…

I går blev det tid til en hel julehyggedag sammen med vores gode, gamle venner gennem mange år. Vi piger (eller måske kan vi efterhånden kaldes koner eller damer ???) nød at have god til at kigge i gamle hæklebøger sammen, hækle, strikke, kigge raku og udveksle idé’er. Jeg hæklede lidt på vejen derop i bilen og blev i løbet af dagen færdig med denne farverige, 3-dimentionelle broche. Den blev lige en LisBeth-ting! Da vi sad og snakkede idé’er, fik jeg et billede af et hjerte (inde i hovedet…), som jeg prøvede at beskrive for min veninde, Ane. Hun fandt fluks noget lækkert, rødt, filtet stof frem, så jeg kunne begynde at vise hende, hvad det var, jeg mente med “et filtet hjerte med hæklet kant, der hvælver i rundingerne”… Det blev straks lidt mere håndgribeligt… Så nu har jeg et sødt, rødt hjerte, som måske ville være fint at sy på en pigehue… Eller på mit nissetøj? Eller… elller… eller ??? Har du en god idé? Det er jo ligesom ikke så meget jule-nisse-tid længere, og jeg har heller ingen piger, der kan bruge en hue… Men det hjerte måtte bare lige frem i lyset / ud af min snørklede, højre hjernehalvdel…  Jeg bliver også lige nødt til at vise jer et billede fra vores lange og skønne gåtur på den tilfrosne fjord. Det var fantastisk smukt i det skarpe vinterlys, der trak skyggerne lange hen over isen. Sneen var pudderlet og sjov at sparke i… Som du kan se her.

Oplevelsen var skøn og tankerne om vandet under os fik os til at gå og snakke om, at vi måske skulle vi tage den samme tur om et halvt års tid i vores dejlige mahogni-kano, “Trækvinden”…?!

Hvis vi gør det, skal jeg nok vise billeder igen!

 

Hav en dejlig dag!

 

Der er dømt totalt familie-råhygge!

Man kan ikke sige, at der er faldet ro på vores lille familie denne jul… Playstation 3 Move har fundet vej ind i vores stue. 2-personers sofaen måtte først vige pladsen for juletræet, og siden er den ikke vendt hjem, for vi hopper og springer, sveder, griner og giver hinanden “PWN for vildt” (her har vi med en meget pinlig mor at gøre, der forsøger at gøre sig ud i de unges slangudtryk…)Det er familiehygge på den fede måde. På den måde, hvor vi voksne gider blive ved med at være med, fordi vi selv har lyst. -Og hvor 2. juledags familie-julefrokost blev krydret med en fasters høje hvin og aggressioner, der blev udlevet, mens hun hamrede move-controlleren rundt i stuen. (Det er hende, jeg har forsøgt at fange med kameralinsen her… men det var svært…)

Det er helt ny underholdning! Hæklenålen holder lige julepause i en dags tid eller måske to… Jeg tror simpelthen ikke, at der er en hækleudfordring i spillet.

Nå, jeg må hen og skyde med bue og pil… Det er vist snart min tur…

God 2. juledags-aften til jer derude…