Som jeg fortalte tidligere, havde jeg både øjne og kamera indstillet til at finde hunde i gadebilledet, da jeg var på sommerferie i Prag! Det var lidt sjovt at se Prag fra en hunds vinkel – kig med engang:
Uanset, hvor jeg gik, fangede mit blik de mange hunde, der gik pænt i snor, gik uden snor eller måske gik i dobbeltsnor med sin bedste hundeven. Andre hunde stod pænt og ventede udenfor den butik, hvor deres menneske arbejdede eller gik hjemmevant rundt i de smalle gader med mennesket 50 meter bagude… 
Her må der på det bestemteste ikke komme
Bagefter kom alle hvalpene med hjem til os og fik et længe ventet måltid, en masse klap, beundring, leg og nusseri af både vores børn og et par stykker mere… Det var rigtig dejligt og virkelig en god oplevelse for både børn og hvalpe.
Tja, om jeg er gået i hundene, eller om jeg bare er nyforelsket, kan være svært at bedømme… Begge dele er med til at gøre, at man mister fodfæstet for en tid, og ind imellem lige får brug for hjælp til at se tingene fornuftigt an. Kan du selv huske, hvordan det føles at være rigtig nyforelsket? Tankerne vender konstant tilbage til den, man er forelsket i, og man kigger billeder af denne mest fantastiske skabning på Jorden igen og igen... Fornuften er vredet om til ukendelighed og alt er bare definitivt fantastisk!
Sådan føles det at have mødt hende her: Holly med den bløde pels, den kære mule, den lyserøde snude og de dejlige og kære kaldelyde. Sådan her så hun ud, da hun var 14 dage gammel – dvs. for en uge siden - og endnu ikke havde fået øjne.
